Yinpower til løbere
Dyrk Yin Yoga gratis
- Stor effekt for løbetrænere
- Fantastisk for dig der vil igang
- Forebygger skader
- Forbedrer udholdenhed
Løb længere – og restituer hurtigere med Yinpower
Uanset om du løber for at forbedre din form, slippe tankemylderet eller nyde friheden i naturen, har din krop brug for pauser. Ikke bare hvile – men reel restitution. Med Yinpower får du en yogaform, der går i dybden og arbejder med dit bindevæv, din vejrtrækning og din evne til at restituere helt ind i knoglerne. Det er yogaen til dig, der vil løbe med lethed – og holde i længden.
Se alle øvelserne i alt.dk
Mød Kristine Marie Rost
“Ro er en superkraft”
Kristine Marie Rost er er en af landets førende specialister i yin yoga. Hun har over 2500 uddannelsestimer, heraf 1400 timer inden for yin yoga samt 10 års undervisningserfaring. Ud over yin yoga har Kristine Marie Rost flere års erfaring med TCM, Qi gong, terapi, smerter og formidling.
Kristine formidler sin viden omkring yin yogaen og dens praksis på en både omsorgsfuld og fandenivoldsk facon. Hun plejer at sige til sine deltagere, at kroppen lytter, så pas på med, hvad du fortæller den. Siger du til den, at du ikke kan det her, så kommer du heller ikke til det. Men tillader du dig selv at give plads til din vejrtrækning og trække vejret ind i det, der støjer i kroppen, er du godt på vej henimod forandring og transformation.
Kristine Marie Rost har undervist i flere anerkendte studier i København. Hun afholder løbende yin yoga workshops og (re-)treats rundt omkring i Danmark og i udlandet. Kristine er med som underviser, når DGI holder store inspirationskonventions for hundredvis af instruktører. Hun har undervist i yin yoga ved Copenhagen Yoga Festival og Yoga Games.
Yinpower yoga til løbere – skab balance mellem krop og præstation
Når du løber, aktiverer du muskler, sener og led i et rytmisk mønster. Men alt det, der holder sammen på det hele – dit bindevæv, nervesystem og energibaner – får sjældent den opmærksomhed, det fortjener. Det er her Yinpower yoga kommer ind. En praksis, der arbejder med kroppens ro-system, så du ikke kun bliver stærkere, men også mere modstandsdygtig, fokuseret og fri i dit løb.
Mindre stivhed, mere flow – Yinpower til løbere
Som løber kender du måske følelsen af stive hofter, ømme baglår, tunge ben eller manglende energi. Det er kroppens måde at sige: “Jeg har brug for omsorg”. Yinpower yoga arbejder netop med de områder, hvor spændinger og slid ophobes – både fysisk og mentalt.
Gennem dybe stræk, rolig vejrtrækning og fokus på kroppens meridianbaner og væv, får du:
Smidigere hofter og ben
Mindre risiko for skader
Større kropsbevidsthed
Hurtigere restitution
Bedre løbeøkonomi og kontakt med vejrtrækningen
Yinpower restituerer – både fysisk og mentalt
Mange løbere undervurderer effekten af det parasympatiske nervesystem. Det er dét system, der aktiveres, når du slapper af – og det er her kroppen reparerer, restituerer og finder tilbage til sin naturlige balance.
Med Yinpower yoga lærer du at stimulere netop det system. Øvelserne er simple, men dybtgående. Du bliver ikke svedig – men du vil mærke, hvordan kroppen giver slip, og hvordan sindet bliver mere klart. Det er ikke bare træning. Det er en indre tuning.
Yinpower yoga passer til alle løbere – nybegynder eller maratonløber
Uanset om du træner til dit første 5-km løb eller løber ultraløb, har du gavn af Yinpower. Du skal ikke kunne nå dine tæer. Du skal ikke “præstere”. Du skal bare møde op – med din løbekrop og dit åbne sind.
Kristine Marie Rost har undervist løbere på alle niveauer og inddrager sin viden om bindevæv, meridianer og kropslig regulering i alle sessioner. Det er yin yoga, som du ikke har prøvet det før – og som du aldrig vil undvære igen.
Giv din løbetræning den ro den fortjener
Du er vant til at presse dig selv. Men din krop har også brug for at blive mødt med blidhed, nærvær og langsomhed. Yinpower yoga lærer dig at restituere intelligent – så du kan blive ved med at løbe med lethed og glæde i kroppen.