Rejseglad Yin yoga-specialist elsker at gå i biografen alene

Yin ikon

YinYoga artikel fra

Det første, jeg læser om morgenen

Som yin yogalærer burde jeg stå op med solen og nyde en langsom morgen med vejrtrækningsøvelser, men jeg må erkende, at sociale medier fanger min opmærksomhed som det første. Ofte river Børsens morgenbriefing mig lidt væk fra ligegyldighederne.

Det ser jeg, når jeg vil underholdes

Jeg nyder at gå i biografen – gerne alene. Da jeg for år tilbage blev single, var det en af mine udfordringer. I dag er det mit foretrukne og gerne på tidspunkter, hvor jeg som regel har minimum en hel række for mig selv. Jeg vælger gerne danske film og dem med elementer af historie, kærlighed og spænding. 

 

Det hører jeg

Jeg elsker Spotify og har playlister til alle mulige forskellige situationer, uanset om det er til hverdag, afslapning, fest eller rejser. Jeg har 150 rejsedage om året, og det er især i luften, at jeg virkelig slapper af takket være mit støjreducerende headset. Det er uden tvivl en af mine bedste investeringer. 

Dem følger jeg

Mit netværk er spredt over det meste af verden, og derfor har jeg i årenes løb stiftet bekendtskab med mange internationale eksperter inden for mit fag. Kan du hjælpe mig med et eksempel her – gerne med navn? Fashia ekspertenTom Myers’ nære samarbjedspartner Karin Gurtner Founder & Principal Educator at art of motion training in movement løftede i den grad min forståelse af hvor vigtigt det er ikke bare at strække og trække i vævet, men hvordan styrke og plads til kroppens lag kan glide naturligt er vejen frem

 

Det læser jeg

Som en af Danmarks førende yin yoga-specialister er det vigtigt for mig hele tiden at lære og udvikle mig, og derfor kan jeg godt lide at fordybe mig i læsestof, der giver mig indsigt. Jeg er særligt interesseret i kommunikation, relationer, smertevidenskab, kinesisk medicin og kroppen generelt. 

 

Det oplever jeg

Jeg rejser en del til Østen i forbindelse med mit arbejde, hvor jeg får lov til at opleve forskellige kulturer og lokale på nærmeste hold. Det er på disse ture, at jeg finder inspiration til, hvordan jeg udvikler min undervisning og kurser og dermed bliver bedre til at uddanne andre.  

Favoritapp

Min ultimative favoritapp er Headspace. Der er ikke noget hokuspokus, bare gode meditationer, der giver mig ro og mentalt overskud. 

andre artikler

Scroll to Top