YinPower Yoga lærer grunduddannelsen 2025

Der er åben for tilmelding til uddannelsen i 2025!

Nu tilbydes den nu 5. længe ventede certificeret yin yoga grunduddannelse af Danmarks første og eneste yin yoga specialist Kristine Marie Rost. Kristine er én af Danmarks mest ansvarsfulde og veluddannede yin yoga lærer (mere om dette på uddannelsen). Hun er fuldtids yogalærer siden 2012 og har mere end 2500 timers yogauddannelse bag sig med speciale inden for ren yin yoga.

YinPower Yoga lærer grund-uddannelsen 2025

YinPower Yoga lærer grunduddannelsen 2025

Med denne yin yoga grund uddannelse vil du blive klædt grundigt på som underviser til at holde rummet, skabe tryghed og tillid til at være i det som gør ondt for dine deltager. Der er ikke noget ”tuttenuttet” over Kristines formidling af Yin yoga, hverdag eller hendes liv. Hun går lige til kanten og også over den. Det er som regel der, vi andre mærker, at noget har prikket til os. Det er her, vi begynder at reflektere. Og netop refleksion er væsentligt for, at vi begynder en forandring. Forandring skal der til, for at vi kan slippe smerten. Og det er det vi vil klæde dig på til. Nemlig ikke at gå på kompromis med andres velvære bare for at undgå livets mindre behagelige oplevelser.

Denne yin yoga grund uddannelsen er en kombination af teori, filosofi, anatomi, sekvensering, tematisering og egen praksis.

Uddannelsens indhold

  • Filosofien og baggrunden bag yin yoga
  • Yin yogaens historie
  • Yinpower teori
  • Yinpower teknik
  • TCM (Traditional Chinese medicine) meridianer, organ-ur, qi, yin yang
  • Kroppens systemer lymfesystem, blodcirkulation, nervesystem
  • Vævskæderne og overordnet anatomi
  • Forebyggelse og genopbyggelse af skader samt hensyntagen til skader
  • Hvordan du assisterer eleverne i stillingerne
  • Hvordan du benytter blokke, tæpper og andre hjælpemidler i din undervisning uden det tager overhånd
  • Hvordan du kommunikerer klart gennem stemme, ordvalg og kropssprog
  • Yin sekvensering som skaber effekt og teorien bag
  • Hvordan du kan variere din undervisning ved at arbejde med forskellige temaer
  • Hvordan du inkluderer vejrtrækningen i din undervisning – og hvorfor det er vigtigt
  • Hvordan bygger du din egen forretning op/selvstændig/freelance/deltid.
  • Selvudvikling og personlig vækst
  • Vejrtrækningsøvelser og meditation i Yin yoga regi
  • Egen praksis
  • Kosten
  • m.m.

Uddannelsens forløb

Varighed: Uddannelsen strækker sig over 10 måneder med både fysiske og online moduler.

Fysiske kursusdage:
Uddannelsen inkluderer fire moduler, hver á tre dages varighed:

Datoer i 2025:

      • 24.-26. januar
      • 23.-25. maj
      • 26.-28. september
      • 21.-23. november

Tid: Alle dage fra kl. 09.00-17.00.

Online undervisning:

    • Krav: 6 dage á 5 timers undervisning (med mulighed for at se replay).
    • Ekstra adgang: Fri adgang til undervisningsplatformen Yin Power Klubben, som inkluderer et års medlemskab til en værdi af 7500 kr. (Pris for medlemskab: 2450 kr.)
      (Bemærk: Ingen kompensation gives, hvis du allerede er medlem).

Hvem kan tage uddannelsen?

Kristine har sammensat et uddannelsesforløb der inkluderer mesterlæren hvis du vil mere med din læring . Du vil blive udfordret fysisk som mentalt. Uddannelsen er for dig der ønsker at fordybe dig i en yin yoga stil der tydeligt viser sin effekt, uagtet om du ønsker en større forståelse for yinpowerens effekt eller om du drømmer om at undervise i yin.

Som mange andre yogatyper kan yin fortolkes forskelligt og vi forventer derfor, du har kendskab til Kristines yin yoga gennem hendes workshops, kurser, retreats og online, således at du har mærket Yin yogaens virkning på din egen krop.

Vi har en forventning om, at du som minimum har gennemført 50 timer inden vi ses i maj på modul2 af denne form for yin yoga så det ikke er den fysiske træning der tager din energi fuldstændig fordi du overraskes over Yinpowerens effekt, virkning og transformation. Optagelse på uddannelsen er baseret på en individuel vurdering.

Eventuelt fravær sker på eget ansvar og vil til enhver tid være en individuel overvejelse. Skulle dette give anledning til spørgsmål, så kontakt os endelig.

Under uddannelsen skal du afsætte tid til mesterlæren, fordybelse og videreudvikling af din yogapraksis samt opgaveskrivning. Den skriftlige opgave skal afleveres pr mail til info@yinpower.dk senest 1. nov.

Forstå, forebyg og genopbyg krop og sind

Yinpower kan noget helt særligt og er så meget mere end en smidig krop. Yin yoga er mindfulness, og vejen til meditation. Yin yoga bør være målrettet arbejde med vævet, muskler, sener, led og knogler – naturligvis. Og herunder selvfølgelig organ og lymfesystemet. Nervesystemet flyder gennem vævet og når kroppen eller sindet oplever stress trækker vævet sig sammen. Når vævet “knudrer” sammen efter fx skader, traumer, overbelastning, chok, sygdom, brud eller operation svækkes immunforsvaret, nattesøvnen, fordøjelsen og vores evne til at træffe beslutninger, holde fast i forhold, mål og os selv. Med yin yoga forebygges og genopbygges skader samtidig med at stilheden i øvelserne øger deltagernes evne til at holde fokus på det væsentlige.

På denne grunduddannelse opnår du en dybere forståelse for yin yang og hvordan du med yinpower kan forebygge og genopbygge skader og skabe plads hos dig selv som hos dine deltagere, klienter, elever m.fl. til at møde livet der snor sig op og ned og ud og ind mellem solskin og gråvejr.

Eksamen foregår v.

  1. du sender en video på 60 minutters undervisning med deltagere senest 10 nov 2025 til info@yinpower.dk kan sendes gratis via wetransfer.com
  2. 30 minutters skriftlig prøve 22 nov i Aarhus
  3. Kvaliteten af din opgavebesvarelse

Re-eksamen: bliver nødvendig koster dette 1200 kr – du livestreamer til Kristine en 60 min undervisning med deltagere i dit rum (der skal være nye til Yinpower med) og efterfølgende 30-45 min evaluering med Kristine og dig.

Certificering Du bliver certificeret yin yoga lærer efter endt uddannelse og bestået eksamen med fokus på at formidle en Yin yoga stil der samler yin yang i harmoni. Hovedformålet er at du kan formidle en Yin yoga stil der genopretter og heler mennesker der er skadet af den ene eller anden årsag, uden at gå på kompromis med foreningen af øvelsernes effekt i deres sekvensering. Og ja du kan risikere at måtte til en re-eksamen på egen regning såfremt vi vurdere at din formidling ikke er klar til vores krav.

Certificering* i Yinpower®️ metoden

Tilmelding

Send os en mail og modtag ansøgningsskemaet og returnerer det til os før din nabo info@yinpower.dk

Tilmelding er bindende med betalingsfrist på depositum indenfor 5 hverdage fra optagelse.

Pris og betaling:

Samlet pris 28.000 kr.

Ratebetaling muligt i op til 6 rater med slutbetaling senest 5 maj 2025 (Ratebetaling kan aftales efter individuel aftale). Depositum kr. 6.000 betales efter optagelse.

Har du brug for mere information? Har du spørgsmål til uddannelsen eller er du i tvivl om det er det rigtige for dig? Så send en mail, så vi kan tage en uforpligtende samtale pr. telefon. via info@yinpower.dk. eller chat på Messenger. Bare skriv, Kristine har lovet at holde sin svartid kort.

Din underviser

Hovedunderviseren på uddannelse er Kristine Marie Rost. Kristine har mange års erfaring med bl.a. formidling, Yin yoga, Qigong, terapi, smerter og TCM. Hun har selv et hav af yin yoga uddannelser bag sig og har studeret med en række internationale anerkendte lærere, såsom Dr Timothy McCrall, Simon Krohn, Birgitte Gorm, Victor Chng, Sarah Powers, Tevia Feng, Karin Gurtner m.fl. Efter en tid med administration og forsøg på at ændre ’plejer’ i Forsvaret til HR-konsulent i en af landets største ingeniørvirksomheder og projektleder i den vestjyske turistbranche, endte Kristine med at tilbringe knap to år i Filippinerne, hvor hun for alvor gik i dybden med yin yoga. I Filippinerne tilbage i 2012 var Kristine ansat på et af verdens 20. bedste hospitaler Sct Lukes som yin yoga terapeut. Med over 2500 yogauddannelsestimer, heraf 1400 inden for yin yoga, og mere end 10 års undervisningserfaring er Kristine i dag en af landets førende specialister i yin yoga. Kristine har undervist i flere anerkendte studier i Danmark og er kendt for at tage rundt i landet og afholde forskellige typer af yin yoga-events for flere hundrede deltagere.

Kristine Marie Rost formidler yin yogaens livsvitale egenskaber med humor og stor erfaring. En livsglæde og omsorgsfuld personlighed med en naturlig evne til at få mennesker til at føle sig godt tilpas er kendetegnende for Kristine og hendes vej som yin yogalærer og menneske.

Andre undervisere: På grunduddannelsen vil der være andre eksterne fag-konsulenter der komplimentere din læring om kernen i Yinpower. Ved optagelse fremsendes forretningsbetingelser.

Scroll to Top