“det er helt normalt at have hovedpine i op til et år, efter sådan en hjernerystelse, Kristine” og lægen fortsatte “gå hjem og læs nogle sjove tegneserier så du får grinet noget mere”
Det var lægens ord til mig i 1995 et halvt år efter min første ulykke, hvor jeg faldt ned af en rulletrappe i Londons undergrund og var bevidstløs da jeg blev kørt ind på hospitalet. Da jeg grædende vågnede kunne jeg ikke huske mit engelske så jeg kunne ikke fortælle dem telefonnummeret til min engelske kæreste eller forældre hjemme i DK. En snedig sygeplejerske fik efter ti minutter gråd, chok, frygt og frustration hentet papir og blyant ✏ hvorpå jeg fik skrevet Simons nummer.
Den ulykke startede mine 20-ere med ikke bare 3 måneders kronisk smerte, men 15-17 år, hvor jeg spiste ibuprofen og panodiler som andre spiser kosttilskud.
Fysioterapi, kranium sakral, kiropraktor, shiatsu, massage, zoneterapi, Jonatan Spang show, psykolog (der sagde jeg sku få mig nogen børn, også så jeg ik blev ensom som gammel), Yoga for kvinder med ondt i ryggen, akupunktur ved en dansk læge, lykkepiller, mere Sten&Stoffer og gode jobs og karriere og frisk luft og kosten med udeladelser af det ene og det andet og en clairvoyant og selv den med overvejelser om at skifte mit navn ud var oppe og vende.
Kroniske smerter år efter år + desperat søgen på hjælp = ondt i livet
📍 https://videnskab.dk/…/kroniske-smerter-findes-ikke-kun…
Det blev Yinpoweren der vendte bøtten for mig. Ingen mirakler, håndspålæggelse eller samtale. Ene og alene disciplin, tid på måtten og den rigtige sekvensering af stillinger der skabte plads og fik gang i cirkulation i vævet helt ind til benet. Det er 12 år siden… Behøver jeg sige mere?
☯ +🕉️ = ♥