Project Description

Yin Yoga, isbjerge, nordlys & hvaler

Dato: 6.-13. oktober 2020 NYHED

I samarbejde med Arctic Friend afholder Kristine Marie Rost et Yin Yoga Treat i Grønland.

Kristine har det sidste årti har været pioner indenfor Yin Yoga i Danmark, og med tusindvis af undervisningstimer i bogen, tilsat humor og indlevelse, venter der deltagerne en oplevelse udover det sædvanlige.

Det er en helt unik oplevelse at mærke sig selv og ikke mindst den Grønlandske natur helt tæt på, på samme tid. Nyd de fantastiske oplevelser Grønland byder på, Indlandsis, Isbjerge, Nordlys og meget mere i de smukke efterårsfarver.

På denne rejse er alle Grønlands højdepunkter inkluderet, samtidig rejser du i en periode hvor chancerne for nordlys er supergode og selv om der er indlagt udflugter hverdag, så har vi også tid til at nyde ferien med 2 x Yin yoga indlagt på alle dage på nær rejsedagene.

Book nu

Highlights

  • Yin Yoga i unikke omgivelser
  • Indlandsisen
  • Isbjerge
  • Flotte solnedgange
  • Arktisk natur
  • Saunabesøg

Overnatninger

Ilulissat Guesthouse

I Ilulissat ejer vi selv Ilulissat Guesthouse. Her tilbyder vi hyggelig og hjemlig indkvartering i flere små huse, de fleste huse har 3 værelser, og man deler bad/toilet og fællesrum med de andre beboere. Alle vores huse har smuk udsigt over Isfjorden. En par af husene ligger endda i første række. Madlavning er på egen hånd, men huset er udstyret til at man kan lave mad hjemme. Det vil være muligt for familier og venner der rejser sammen, at leje et helt hus til eget brug. Vi tilbyder også ekstra opredninger mod et mindre supplement. Udover vores guesthouses tilbyder vi også hytteovernatning i bredebugten i en traditionel grønlandsk hytte med sovebriks. Kontakt endelig Arctic Friend for yderligere info.

Billede: Artic Friend

Lidt om Yin yoga ophold med Kristine

Vi kan tale os nok så meget ud af og ind i alting. Nogle gange bliver der talt så meget, at ord forsvinder og vores evne til at lytte svinder ind. Så meget tale at vi ikke engang kan høre os selv.

Tankerne farer rundt i hovedet, alting synes uden hoved og hale. Nattesøvnen er ofte tiltrængt, men sjældent føler du dig udhvilet. Vægten svinger, motionen udføres for at holde maven flad, lårene slanke og røven fastere. Fordøjelsen er ustabil, måltider springes over, juicer her og der, men blodsukkeret kan ikke følge med og giver i stedet “cravings”. Lunten er kort, humøret højt i solskin, men på gråvejrsdage synes alting håbløst. Beslutning om jobskifte, flytning, shopaholic, tristhed, frygt for fremtiden og sådan er der så meget, når krop og sind er i ubalance.

Lidt om Kristine Marie Rost

Med en fortid som HR konsulent fra forsvaret til ingeniør branchen til Projektleder i den vestjyske turistbranche, førte vejen til to år i Filippinerne og 1800 yogauddannelses timer senere, hvoraf de 1300 er ren yin yoga og 6 års undervisningserfaring i yin er Kristine i dag vores specialist i yin yoga retreats. Kristines rejseerfaring kommer fra utallige timer på bagsædet af en 2cv til en Fiat127 ned gennem Europa til som voksen at taget flyet for mere skulle ses. Mellemamerika med rygsæk, den østlige del af Asien gentages år efter år for at undervise alt fra udstationerede danskere til australiere på yogalæreruddannelse i Cambodia eller selv modtage mere træning.

Program

Datoer: 6–13 oktober 2020

Dag 1 – 6. oktober: København-Kangerlussuaq: Yin Yoga i Roklubben

Afrejse fra København kl. 10.45 med ankomst i Kangerlussuaq kl. 11.25. Fra lufthavnen er der transport til Old Camp, som er vores logi de næste to nætter. Old Camp er et hyggeligt vandrehjem med dobbeltværelser og bad/toilet på gangen – Old Camp er også vores favorit i forhold til nordlys observation.

Efter ankomst går vi gennem den gamle amerikanske base og krydser smeltevandsfloden Watson River. Herfra går vi ad grusvejen ud til Lake Ferguson. Her ligger den gamle roklub med smukkeste udsigt til søen omgivet af fjelde. Er vi heldige ser vi rensdyr eller moskus på vejen. – ”Husk nu den gode kikkert, – og det er én hver” råber Kristine, jeres Yin yogalærer. Og vi kan kun bifalde. En god kikkert er essentielt på naturrejser.

Første session Yin yoga i roklubben.

Vi spiser middag i roklubben. Vi bliver hentet af bus efter middag, og håber på nordlys på vejen hjem.

Dag 2 – 7. oktober: Indlandsisen

Morgen Yin yoga i fællesrummet inden Morgenmad på Old Camp.

Ved middagstid tager vi mod indlandsisen i 4×4 køretøj. Vi kører gennem smuk tundra ad Grønlands længste vej (jord/grus) vi passerer masser af fjeldsøer og smukke landskaber. Vi laver et par stops undervejs for at tage udsigterne ind. Efter 35 km ankommer vi til den imponerende iskappe der rejser sig i landskabet.

Vi spænder steigeisen på og begiver os op på isen med vores lokale guide. De næste ca. 3 timer oplever vi smeltevandfloder, vandfald, søer på isen. En oplevelse du aldrig glemmer. Viste du at indlandsisen er mere end 3 km tyk på midten af Grønland?

Vi runder dagen af med Yin yoga inden vi spiser Aftensmad i roklubben og vender alle indtrykkene.

Program

Dag 3 – 8. oktober: Kangerlussuaq – Ilulissat – Isfjeldenes hovedstad

Yin yoga inden sidste Morgenmad på Old Camp.

Vi siger farvel til vores værter i Kangerlussuaq og flyver nordpå til isbjergenes hovedstad; Ilulissat! Allerede under indflyvningen ser vi isbjerge så langt øjet rækker. Vi starter med at tage stedet ind, og laver en kort intens yin yoga session for lige at lande det nye sted.

Sidst på eftermiddagen er det tid til at kigge nærmere på Grønlands 3. største by med næsten 5.000 indbyggere. Vi går rundt i byen og får et indblik i livet i Grønland, byens historie inkl. Den berømte polarforsker Knud Rasmussen som er født og opvokset i byen. Efter turen går vi ind på en af de lokale caféer og spiser aftensmad.

Dag 4 – 9. oktober: Isfjorden og UNESCO verdens arv

Vi starter med en længere Yin yoga session inden brunch i guesthouset.

Eftermiddagen er det tid til en af verdens vel nok smukkeste vandringer. De næste 3 timer foregår i UNESCO området lige bag byen. Vi vandrer ud gennem Sermermiut dalen, ser de gamle inuit bopladser. Dalen har i mere end 4.000 år været boplads for forskellige indvandringer. For enden af dalen er der den smukkeste udsigt til gigantiske isfjelde på vej gennem fjorden og videre ud i Diskobugten. Vi følger fjorden og vandre op over Holms Bakke, hvorfra vi har fantastisk udsigt over fjord og Ilulissat.

Hygge på Guesthouse om aftenen.

Program

Dag 5 – 10. oktober: Hvalsafari, isfjordssejlads & sauna gus

Yoga session om formiddagen. Inden brunch i guesthouse.

Over middag sejler vi ud fra Ilulissat med kurs mod isfjorden. De næste par timer sejler vi mellem gigantiske isfjelde. Isfjorden og isen udgør et fantastisk øko system der altid har været rigt på dyreliv. Mellem isfjeldene spotter vi efter hvaler, og ofte ser vi pukkelhvaler og finhvaler i isfjorden. Efter sejlturen er der tid til at slappe af på guesthouset som naturligvis byder på Yin yoga til dig der orker mere.

Aftensmad

Efter middagen har vi tændt op i vores panorama sauna, og det er tid til en lækker sauna gus, med mulighed for en dukkert i iskarret.

Dag 6 – 11. oktober: Bygdebesøg & vandring

En kort godmorgen Yin yoga og så tager vi Morgenmaden med, vi sejler nemlig nordpå til den lille bugt Ipiutaq, hvor vi går i land og nyder morgenmaden og drikker morgenkaffe/te i vores idylliske lille vildmarkshytte.

Herfra starter vi en vandring på ca. 2 timer nordpå. Vi følge den gamle historiske postrute. Efter ca. 2 timer kommer vi til den charmerende lille bygd Oqaatsut, der er hjem for 27 mennesker der primært lever af fangst og fiskeri. Efter en lille guidet tur af bygden, besøger vi den tidligere borgmester Ole Dorff, hvor vi spiser frokost. Vi har eftermiddagen i bygden, hvor vi kan nyde udsigten over havet, og med lidt held ser vi et par hvaler lege i bugten.

Program

Dag 7 – 12. oktober : Kaffemik, Grønlandske hunde, nordlys spotting

Yin yoga og brunch i guesthouse.

Kl. 14.00 mødes vi hos Ole og Thrine der inviterer til Grønlandsk kaffemik. Vi møder første deres slædehunde, og er med til fodring og hvor de fortæller om den grønlandske slædehund. I deres hyggelige stue får vi dejlig hjemmebag, og en snak med vores værter om livet i Grønland. Du kan også deltage i en ekstra tur i dag, hvor vi vandre ud til et udsigtspunkt, hvor vi har bedste udsigt over de allerstørste isfjelde, og måske er vi heldige at spotte en hval eller to.

Sidste aftensmad

Dag 8 – 13. oktober: Ilulissat – Kangerlussuaq – København

Formiddagsfly fra Ilulissat til Kangerlussuaq og videre til København med ankomst 21.30.

Book nu

Galleri

Pris fra 19.500 kr. pr person i delt dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse DKK 2.500 kr. (7 nætter)

Prisen inkluderer

  • Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • 2 nætter på Old Camp i Kangerlussuaq med delt bad og toilet
  • 5 nætter på Ilulissat Guesthouse med delt bad og toilet
  • 2 x Yin yoga per dag (maks 1 på rejsedage)
  • Morgenmad/Brunch alle dage
  • 2 x frokost, 2 x middage
  • Udflugter i Kangerlussuaq:
    • tur til indlandsisen i Kangerlussuaq
    • Velkomst middag i Roklubben
  • Udflugter Ilulissat:
    • Byrundtur
    • Sermermiut-vandring,
    • Isfjordssejlads
    • Bygde besøg
    • Sauna gus
    • Kaffemik og Grønlandske hunde
    • Nordlystur
    • Sauna
Book nu

Ikke inkluderet i prisen

  • Obligatorisk udvidet ansvarsforsikring & gebyr til rejsegarantifond kr. 100,- per person.
  • Sygdomsafbestillingsforsikring og privat rejseforsikring – dækkende under rejsen. Eks. GOUDA SUPER kr. 194,- per person. Dækker bl.a. forsinket fremmøde, hjemtransport og ikke mindst 24 timers alarmvagt hos GOUDA.
  • Måltider ud over de nævnte
  • Drikkevarer
  • Enkeltværelses tillæg på DKK 2.500,- (7 nætter)